Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kløverstierne i Filskov - Aktiv Natur for Alle

Kløverstierne i Filskov er en helt særlig perle med poesi og oplevelser. Planlæg din tur her på siden og find ud af, hvad du kan opleve på de 4 ruter. Der er også mulighed for at læse mere om fortællingerne fra Filskovs borgere og på de enkelte rute-sider, kan du finde links til Endomond.

Kløverstierne i Filskov har et helt særligt præg. Det er nemlig  borgerne i byen der i et tæt samarbejde med Billund Kommune, og arkitektfirmaet Gustin A/S har virkeliggjort en vision om at skabe liv og aktivitet i den bynære natur. Dette er gjort med støtte fra Nordea fonden, Friluftsrådet samt Billund Kommune.

På alle ruter er der digte og små tekster. Alle digtene på elementerne er skabt af digter Carsten René Nielsen. Teksterne på pælene på ruterne er skabt af lokale frivillige, og følger temaet fra den enkelte rute. Et eksempel på et digt er på infopunktet: Hvis der ikke var tid til en snak så ville rugbrød få fartstriber.