Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tyttebær-naturtur i Rækkebjerge

Tag med på en sommervandring på flyvesandsklitten Rækkebjerge nordvest for Billund. 21. juli klokken 13.00-16.00

Oplev sammen med naturvejleder Peer Høgsberg den særprægede og fredede
bakkekam Rækkebjerge, der rager op midt i Simmelmose.
Her kan man være heldig og kunne plukke tytte-, blå-,
revling- og mosebøllebær, samt porsekviste til en kraftig
porsesnaps. Og måske se en hugorm. Hør om Rækkebjerges
dannelse, både den lidt kedeligere geologiske og den lidt
mindre kedelige mytologiske forklaring, og om planter og
tørv og tidligere tørvegravning i Simmelmose. Vi går ca 4 km.
Medbring passende udetøj og godt vandrefodtøj. Alle aldre
er velkomne.

MØDESTED:
P-pladsen ved Rækkebjerge på Sønder Egsgårdsvej, lige
nord for passagen over Simmel Bæk, nordvest for Billund.
TURLEDER:
Naturvejleder Peer Høgsberg
Telefon 23 64 02 65 • E-mail: peer.natur@gmail.com
ARRANGØR:
Billund Kommune