Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Oversigt: Kviktest-tider i marts og april

I den kommende tid vender den mobile teststation igen tilbage til Billund Kommune. Som udgangspunkt bliver planen nu fastholdt resten af marts og april. Seks af ugens syv dage kan man også besøge kviktest-centret i Billund.

I resten af marts og hele april vil man fortsat kunne besøge den mobile teststation i Billund Kommune. Desuden kan man besøge det faste kviktest-center i Billund alle ugens dage undtagen onsdag.  

Ved en kviktest kan man gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge blive testet for COVID-19. Man skal blot møde op ved i det åbne tidsrum for at blive testet, og svaret får man inden for 15 minutter.

Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at man bliver testet hver uge, hvis man går på arbejde, hvor man møder ind fysisk.

Oversigt over kviktest-muligheder

  • Mandag kl. 11.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
  • Mandag kl. 09.30-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund.
  • Tirsdag kl. 09.30-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund.
  • Onsdag kl. 08.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted. 
  • Torsdag kl. 10.30-17.30: Sdr. Omme Idrætscenter, Stadion Alle 16, Sdr. Omme.
  • Torsdag kl. 18.00-19.30: Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Filskov.
  • Torsdag kl. 09.30-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund. 
  • Fredag kl. 08.30-13.30: Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, Vorbasse.
  • Fredag kl. 14.00-18.00: Hejnsvig Hallen, Bakkevej 9, Hejnsvig.
  • Fredag kl. 09.30-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund. 
  • Lørdag kl. 10.00-17.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
  • Lørdag kl. 10.00-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund. 
  • Søndag kl. 10.00-17.30: LEGOLAND Castle Hotel, Åstvej 20, Billund.

OBS: Der er ofte mange, som kommer mellem 15.00 og 17.00, så man kan med fordel lade sig teste om formiddagen eller om lørdagen. Husk derfor at finde tålmodigheden frem og altid tale pænt og respektfuldt.

Fakta om kviktest

  • Testen gennemføres via podning i næse. 
  • Alle på 12 år og op kan blive testet. 12-15-årige skal være i følge en forælder/værge.
  • Kviktesten kan ikke bruges som dokumentation ved udrejse af Danmark, og det er ikke muligt at få skriftlig dokumentation på testen.
  • Et negativt testresultat kan ikke udelukke, at man alligevel er smittet med COVID-19. Hvis man skal mødes med nogen, der er særligt sårbar overfor COVID-19, bør man overveje at tage en almindelig test (PCR-test).
  • Hvis man har en aftale på sygehuset eller hos sin læge og skal have foretaget en test inden da, kan man IKKE bruge hurtigtesten. Det samme gælder, hvis man er nær kontakt til en smittet, eller hvis man har symptomer. Man skal da i stedet booke tid på et PCR-testcenter via coronaprover.dk.