Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

CASA Arkitekter er totalrådgiver på modernisering af Vestre Skole

Byrådet i Billund har vedtaget en helhedsplan, der betyder at Vestre Skole i Grindsted i 2018 skal opdateres for omkring 40 millioner kroner og der er nu sat navn på totalrådgiveren i forhold til Projektet, og det er CASA Arkitekter fra Odense.

BillundSkolen er blevet om- og tilbygget og står som en flot moderne skole i Børnenes Hovedstad, Sdr. Omme Skole er blevet om- og tilbygget og står som en flot skole, på  Lynghedeskolen i Grindsted er de i fuld gang med om- og tilbygning, hvor der er inviteret til rejsegilde på ny tilbygning mandag den 30. oktober.

Næste skole på listen er Vestre Skole i Grindsted, hvor Byrådet i Billund har vedtaget en helhedsplan for en modernisering og et kvalitetsløft af skolen, der er bygget i 1969. Udover Vestre Skole er der i budget 2018 og overslagsårene afsat midler til helhedsplaner på andre skoler og faginstitutioner, begyndende med Hejnsvig Skole, hvor der er afsat 3 millioner kroner budget i 2019 til at komme i gang. 

En stor skole

 

Vestre Skole er med omkring 650 elever, SFO og kommunale modtageklasser en af Billund Kommunes største skoler. Vestre Skoles hovedbygning og tilliggende gymnastiksalsbygning
er opført som et samlet anlæg omkring en central skolegård i 1969. Under begge disse bygninger er der fuld kælder, som udnyttes delvist til undervisning. Herudover er der i 2005 opført en bygning for musik og billedkunst, benævnt ”Diamanten” og i 1998 er opført en fritliggende bygning for indskoling og SFO, der hedder Galaxen og har indgang ud mod Vestermarksvej.

Stor interesse for opgaven

Interessen for at blive totalrådgiver på projektet på Vestre Skole har i øvrigt været meget stor. 16 rådgiver teams bad om at blive prækvalificeret til opgaven, og i sidste ende var 5 teams udvalgt til at give tilbud og deltage i forhandlinger. her faldt valgt på CASA Arkitekterne fra Odense med det rådgivende ingeniørfirma Moe som underrådgiver.

Tidsplanen

Næste fase er projektering, som foregår indtil midten af 2018, mens håndværkerne forventes at rykke ind på skolen i slutningen af 2018 og hele moderniseringen forventes af være afsluttet i starten af 2020.

Se helhedsplanen for Vestre Skole her