Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Folkefest for integration

Kontakten, Grindsted Kirke, Y’s men, Tamilsk Samordningsudvalg og Tamilsk Hjemstavnsforening inviterer til Folkefest 2 for integration i Lynghallen i Grindsted lørdag den 6. oktober.

Billund Kommune støtter op, og social- og sundhedsdirektør Jan Møller Iversen er blandt talerne, når Kontakten, Grindsted Kirke, Y’s men, Tamilsk Samordningsudvalg og Tamilsk Hjemstavnsforening inviterer til Folkefest 2 for integration.

2 står for, at det er anden gang festen holdes.

Det er gratis at deltage i festen, der holdes i Lynghallen i Grindsted lørdag den 6. oktober fra klokken 15.00. Men af hensyn til planlægning, borddækning med mere er tilmelding nødvendig

Tilmeld dig Folkefest 2

Tilmelding skal ske senest den 25. september. 

 

 

Jo mere vi er sammen   

Jo mere vi er sammen er temaet for Folkefest 2 for integration 2018.

Vi der bor i Danmark er alle sammen på en eller anden måde danskere.

Det er vigtigt for den folkelige sammenhængskraft i landet, at vi alle er bevidste om det. 

Jo bedre vi kender hinanden, jo mere synes vi, at vi hører sammen og dermed har vi bedre mulighed for i samarbejde at arbejde for fælles mål. 

Et fælles mål for os alle er at gøre Danmark til fortsat at være et godt land for os at bo i.  

Hvordan får vi så megen tillid til hinanden, at vi sammen kan leve op til dette mål.

Ved at komme sammen, så vi lærer hinanden at kende. Jo mere vi lærer hinanden at kende, jo mere forståelse af hinanden, jo mere tillid – jo mere fællesskab  jo mere tryghed – jo mere samarbejde - jo gladere vi bli´r.

 

Program

  • FDF orkester spiller
  • Festens tema: Anders Larsen
  • Sang: Jo mere vi er sammen
  • Kontaktens formand Egil Hvid-Olsen
  • Direktør for voksenområdet i Billund Kommune: Jan Møller Iversen, Billund Kommune
  • Hanne Lorenz om hendes oplevelser med flygtninge
  • Indlæg af flygtninge samt spørgsmål
  • Kultur- og musikskolen underholder, fællessang
  • John Skov børneunderholdning med hjælp af Ungdommens røde Kors
  • Pause - samtale på kryds og tværs
  • Spise - etnisk og dansk mad
  • Tamilsk-, syrisk dans og musik og dansk dans