Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvert eneste svar er vigtigt for børnene

Vi har brug for din hjælp til at forbedre vores dagtilbud og skoler. Svar på spørgeskemaundersøgelsen, som bliver sendt direkte ud via forældrebreve i uge 38 og 39 og vind 5000 kr. til dit barns dagtilbud eller skole.

Uanset om dit barn går i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole, så har vi brug for dit svar, så alle børn i Billund Kommune kan få optimale muligheder for at lære, trives og udvikle sig. Både børn, forældre og personalet deltager i undersøgelsen.

Vind 5000 kr.

Det dagtilbud og den skole med de højeste svarprocenter vinder hver 5000 kr.

Men den virkelige gevinst er i det lange løb en højere kvalitet i både dagtilbud og skole set ud fra både et børne-, forældre- og medarbejderperspektiv.

Det gør en forskel

Det er Program for læringsledelse, der står bag spørgeskemaundersøgelsen sammen med forskere fra Aalborg Universitet.

Det er tredje gang, at undersøgelsen gennemføres i Billund Kommune. Den blev også gennemført i 2015 og 2017 med de samme spørgsmål. På den måde kan vi vurdere, hvordan dagtilbuddene og skolerne har udviklet sig.

Allerede nu har undersøgelsen kastet positive resultater af sig og gjort en forskel. Svarene viste i 2017 en fremgang på størstedelen af de adspurgte temaer. Også børnenes besvarelser viste, at de kunne begynde at mærke en effekt af de nye tiltag.